Sjæl

"I Kanada draeber de sjaele med Koeller... Selv de smaa Sjael-unger"

~ H.C. Andersen om Canadas forhold til sjæle

"Nå, men i det mindste lever hans sjæl da videre i Himmerige"

~ Tante Huldina om hvordan hun holdt mere af sin nevøs sjæl end af ham

Internettet og cyberspace flyder over med beretninger og før-, nær- og efterdøds-oplevelser, hvor folk i glimt har set sig selv udefra. Mindre kendt er beretningerne om efterdødsovergreb, hvor ærkeengle har shanghajet nyankomne sjæle og ledt dem i fordærv endnu samme aften

En sjæl er en lille, usynlig bandit, der bor inde i din krop og glor ud på dig, hvis du skal opereres, er faldet ned af en stige, er ramt af et meteor eller bliver spist af insekter røde myrer og er ved at dø.

Hvor kom vi fra?

Sjælen er efter sigende udødelig, og dét kan man så tænke over, for så længe sjælen bebor det jordiske hylster, så er den åbenbart velsignet med en hukommelse som en guldfisk.

Accepten

Men de fleste får verfet den slags ubekvemme tanker fra sig, og formår at leve et nogenlunde komfortabelt liv, mens de håber, at de ikke går totalt i glemmebogen, når de er døde. Denne angst forklarer også den ulogisk store tilslutning, som verdens religioner og andre mytologier trods alt har.

Menneskers forhold til sjæle

Mennesker og sjæle har et meget usædvanligt forhold til hinanden. På den ene side kan de fleste personer ikke lide tanken om, at et væsen, som de ikke engang kan se, bor indeni dem.

Men på den anden side holder vi også meget af dem, og vi ser nødigt, at de bliver behandlet dårligt. Eksempelvis risikerer man at miste op til flere af sine venner, hvis man sælger sin sjæl.