"Men i vor lade, på vor lo, dér har vi nu Guds gaver. Der virksomhed og velstand gro i tøndemål af traver"

~ Grundtvig om konjunkturerne for agrarindustriel anlægsvirksomhed i landzoner i perioden 1864-1946[1]


I Norge er man hurtig til at smække en lo op, når dyrene skal sæteren med jenterne, og hvor det muntre og ubekymrede liv nydes hele den lange, nordatlantiske midsommernat, hvor solen skinner 42 timer i døgnet og alle hæmninger slippes løs i høet [2]

En lo er i princippet blot fire opretstående stolper, som bærer en konstruktion af en eller anden slags, der fortjener betegnelsen "et tag".[3] Der behøver slet ikke at være vægge, [4] eller noget, og det er sandsynligvis også derfor, at man kun har spildt to bogstaver, da man skulle kalde sådan et overdækket stakit noget kortere og mere mundret.[5] Efter jægerstenalderen gik de fleste danskere over til at bo i parcelhuse, hvor der var bryggers eller kælder,[6] og loens funktion ophørte dermed på et tidspunkt mellem vikingetiden og guldalderen.[7]

FodolonoterRediger

<references>

  1. Ingen i kongeriget er dog i stand til at forklare, hvad en "traver" er (selv om "en gammel traver" er blevet foreslået)
  2. der så kan befinde sig såvel i laden, i loen eller stadig på marken
  3. Sådan er det
  4. endsige vinduer, døre, fodpaneler, samtalekøkken, wellness-rum, spa, to stuer en suite eller panoramavindue med udgang til vestvendt terrasse og kik til Øresund Kattegat
  5. akronymet "os" (for Overdækket Stakit) var taget
  6. dog kendes også den mytologiske nordiske Lofugl, som nu er uddød, men tilhørte en gruppe af kæmpestore vadefugle i brokfuglenes familie (Charadriidæ). I dag kender vi kun hjejlen (Charadrius pluvialis)
  7. der var stadig få loer i brug under renæssancen. Leonardo da Vinci har konstrueret såvel en venstrehåndet lo samt en tilsvarende "le"
MediaWiki spam blocked by CleanTalk.