Kamera
"Oh my God! We're on film!"
~ Monty Python om at blive fanget af et kamera udenfor et hus midt i Penninerne[1]
Et kamera (latin: camera, "rum") er et apparat, der ofte benyttes til at tage billeder.[3] Udtrykket dækker både over kameraer med dæksel[4] og kameraer med levende billeder[5]. Via en række linser, kaldet et objektiv, og fine spejle og prismer, vildledes lyset ind i rummet, hvor det belyser et lysfølsomt medium. Dette medie kan enten være en lysfølsom celluloidfilm, en lysfølsom digital billedsensor eller en spiritist.[6]
HistorieRediger
Kameraets forgænger var det såkaldte camera obscura, som kunne projicere[7] et motiv på en flad flade, hvorfra man så kunne betragte det. Disse obskure kameraer fandtes i størrelser fra små cigarkasser til hele rum, man trådte ind i.[8] I løbet af det 20. århundrede blev der efterhånden installeret kameraer i alting og på alle tilgængelige steder.[9] Bl.a. politiet fik de såkaldte bodycams, der skabte paradokset "levende droner",[10] som dog hurtigt blev assimileret hos diverse tv-produktionsselskaber, der på dags dato[11] kunne levere gruopvækkende reality-tv fra skibsforlis, katastrofer og pludselig, spektakular[12] lemlæstelse og langsommelig[13] død.
Forunderlige ting om kameraerRediger
I De gode gamle dage blev et kamera ofte benævnt "Lanterna Magica".[14] Kameraet var ikke hvermandseje, og hvis man havde et, så brugte man det med omhyggelig omhu, for derved at kunne få fremkaldt sine feriebilleder for mindre end 200,- datids-kroner.
Når folk så et UFO, så var det altid når de ikke havde deres kamera med, eller når der ikke var mere film på rullen. I dag hvor alle har et kamera, er der sjovt nok ingen som længere ser UFO'er?[15]
Fremkaldte fodnoterRediger
<references>
- ↑ en angelsaksisk bjergkæde
- ↑ til dette formål anvendes ganske ofte et kamera
- ↑ En såkaldt billedhugger
- ↑ De såkaldte dækselkameraer
- ↑ Benyttes til optagelse af pornofilm
- ↑ Ligesom i tv-programmet "Åndernes Magt"
- ↑ Et andet ord for at vise noget
- ↑ Hvorefter man druknede i fremkaldervæsken
- ↑ Nej, de gad netop ikke overvåge Antarktis, Sydpolen eller Wall Street, for de havde rigelig travlt med din harddisk, Vestkorea, Risland og ebolaofrene
- ↑ De opførte sig med samme dødsforagt som rigtige droner; altså som om de ikke havde nogen bevidsthed om deres egen dødelighed (men de fik nogle fantastiske dødsscener i kassen!)
- ↑ eller før. Bare ring til Brian og hils fra mig!
- ↑ og forbløffende ofte filmet fra hele tre vinkler
- ↑ (afbrudt af reklamerne)
- ↑ Ellers var det filmfremviseren. De har vist stadig sådan én på Statens Filmcentral
- ↑ og der er heller ingen som ser Lucy Show længere - undtagen dig!