Historie

"Det er der ingen fremtid i!"

Thorvald Stauning i gang med at læse en historie i avisen om den danske optagelse i Neuropa

~ Oscar Wilde om historie

Historie kan være mange ting, men til fælles for dem alle er, at historier indeholder ord. Et andet fællestræk er, at historier oftest foregår i fortiden. I alt fald er de fabrikeret eller opstået i fortiden. Hvis en historie foregår i fremtiden, er der tale om science fiction.

Forskellige eksempler på historie

Historie (fag)

Godt så. Historie er et såkaldt fag, man bliver pint med i skolen. Mange gange forsøger læreren, hvis vedkommende ellers er til stede, at gemme selve faget langt væk under mere ligegyldige emner, eksempelvis holocaust eller den kolde krig. Er læreren ikke til stede, vil kontoret ofte forsøge at finde en af de sagnomspundne vikarer, en person, som ikke har noget kendskab til hverken faget eller pædagogik i øvrigt.

Nødvendigheden af tæsk disciplin

Hvis man skal have den mindste chance for at lære noget i faget historie, skal læreren være 100.01% dedikeret til faget, og det kræver DISCIPLIN, DISCIPLIN og DISCIPLIN! Mange historielærere snakker fremtid i stedet for fortid, hvilket viser en uhyggelig dedikation til faget INNOVATION, hvilket ikke har særlig meget med historie at gøre, bortset fra at man prøver på at forbedre fortiden. Af alt dette kan man uddrage, at historie ikke er et særligt interessant fag, bortset fra at man kan snakke om alt muligt ligegyldigt og dermed score 12. Eller historielæreren (hvis hun/han nu er meget lækker).

Nutidshistorie

Samtidshistorie er en lignende form for historie, det handler udelukkende om ligegyldig historie om dengang da Danmark gik til Ejderen.

Løgnehistorie

Fortælles til ægtefællen, når man har fået noget fremmed.

Godnathistorie

Fortælles til børn.

Sådan arbejder en historiker

En historikers vigtigste opgave er at fortælle så meget om fortiden som muligt. Der behøves ikke nødvendigvis være tale om hændelser der rent faktisk har fundet sted, næhnej, hvis bare andre personer i gamle bøger har snakket om det, så er det godt nok til at være historisk materiale. Eksempelvis kan mange historikere derfor ikke afkræfte, at Atlantis, månelandingen, Thorvald Stauning, Atlantis 2 eller Påskeøen rent faktisk har fundet sted, endsige eksisterer. Hvilket gør historie til et utroligt interessant fag, især for folk uden kritisk sans.

Historiske værker

• Res Gestae, nedskrevet af den gudommelige kejser Augustus (eller var det kejser Octavian?) omkring alle de kællinger og husmænd han havde knaldet. Teoretikere mener dog ikke, at der var nok papir i datidens Rom til at kunne rumme navnene på samtlige knaldeobjekter.
• Biblen, nedskrevet af en flok munke ved Munkholmbroen engang i 200-tallet. Biblen handler om en masse fortællinger om at være kristen. For dem som ikke vil være kristne, kan biblen fint bruges som en anvendelig genstand til at se stor ud på en bogreol i din kælder.
• Danmarks Historie 1-3, nedskrevet af en faderlig figur i 1900-tallet, Erik Arup, og som handler om hvordan vi danskere er blevet til danskere. Fortællingen tager udgangspunkt i arkæologiske udgravninger fra Legoland samt romantiske salmer fra Ludvig Holberg.
• Wikipedia, nedskrevet af dig og mig er nutidens mest troværdige historiske kilde. Værket indeholder således tonsvis af information om datiden, og denne viden kan bruges i mange år fremover.

Overleveringen af Biblen skete ofte til samfundets svageste

Historiens fodnoter

<references> ]]