"Jamen, jamen, den er jo fuldstændig ..."

~ Hende den lækre fra parallelklassen om et slimet uhyre, der kommer imod hende med øjenbrynene trukket tilbage fra den skinnende blå pande


De mere fremmedfjendske og semiotiske iblandt os er hurtige til at kalde noget perverst abnormalt, bare fordi det ser mærkeligt ud, lugter grimt og siger sære lyde [1]

Adjektivet abnorm (græsk: ανώμαλος) forklares bedst ud fra sin modtese, normen, som er den rubinrøde regel og rettesnor, som den til enhver tid siddende gud[2] nådigt lader skinne over os vankundige sjæle, når vi atter forvilder os og begår abnormiteter.[3] Der er her tale om sjælelige abnormiteter, det syge sind og i sidste ende ... Dig![4]
Præfiksen "ab" angiver en deviation fra normalen, og i abnorme tilfælde er der ingen grænser for, hvor lavt eller outreret abnormiteten kan udfolde sig, hvilket især ses i tilbagestående områder med en voksende indavlsprocent i bl.a. Sønderjylland og Udkantsdanmark, hvor antallet af swingerklubber, hjemstavnsforeninger og fætter/kusine fester er højt.

Abnormitet som fysisk defektRediger

Abnorme fodnoterRediger

<references>

  1. og langt de meste af tiden har vi fuldstændig ret
  2. Eller hendes stedfortræder
  3. Men du kan ikke gøre for det. Det var forudbestemt
  4. Du abnorme byldmenneskeheden!
MediaWiki spam blocked by CleanTalk.