År
"År dér"
~ MC Ejners første udkast til megahittet "Arh dér"
År[1] er en variabel tidsenhed på plus/minus 365 dage, alt efter om man regner fra højre eller venstre.
Kendte tidsinddelinger baseret på årRediger
- Lysår: Den tid, det tager at brænde 365 stearinlys af. Varierer lidt, alt efter om man bruger tændvæske eller ej.
- 100 år: Rigtig lang tid, der dog varierer, alt efter hvor du befinder dig i livet. Således er længden i folkeskolen defineret som den tid, det tager at skrive en dansk stil. På gymnasiet eller anden videregående uddannelse er det den del af ugen du må bruge på lektier, og ude i det pulserende erhvervsliv er det den tid, det tager at komme på arbejde, for slet ikke at tale om hjem igen. Slutteligt, som pensionist er det den tid det tager dig at finde dit gebis.
- 100 år og en søndag: Lidt længere tid end hundrede år. Tidsintervallet gælder især huslige pligter såsom støvsugning og anden form for rengøring, eller eventuelt renovering af carporten (for slet ikke at tale om at lægge havefliser, uha, uha).
- 117 år: Uendelig lang tid. Det kan hermed konkluderes at uendeligt er en konstant, nemlig 117. 118 er således større end uendeligt.
- År, hvad!: Herresejt år, der er meget benyttet i Hiphop-kredse, der kører med deres egen tidsregning, startende med åbningen af den første Burger King.
- Skudår: Et år hvor man rigtig fyrer den af.
- Sekel: Det samme som en kvart menneskealder gange gennemsnitsalderen på Schrödingers Kat [2]
Annuale tidslommerRediger
<references>