Åbn hovedmenuen

Spademanns Leksikon β

Bouncywikilogo.gif
Humor-encyklopædien Wikipedia har en parodi-artikel om Sagnkongen Dan.

Dan©[1] var ikke alene konge, men lagde navn til Danmark, Danfoss og Dannebrog, hvilket gør ham til den første konge, der var et indregistreret varemærke. Han levede for længe siden og var søn af Humble, der senere blev udødeliggjort i musikgruppen Humble Pie. Da Dan® ikke var kristen, er der ingen der tror et ord af det, der er skrevet om ham.

Indholdsfortegnelse

Var han ikke svensker?Rediger

Nej, han var bare almindelig fuld. Men han kom fra Sverige oprindeligt (nogen unavngivne kilder påstår han hed Sverre til mellemnavn) og styrede med hård hånd over Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Dette rige kaldtes Withesleth. Eller Videslev på nudansk.

Hvad så med Jylland?Rediger

 
Dans® lommekort var en sten på 7,5 kg. Bemærk hvordan man på den tid klarede sig uden alle de dyre broprojekter.

Ja, ja, vi kommer te'et, rolig nu - sikke kissejaw. Jyderne lå i lidt nabobøvl med de dersens tyskere fra Tyskland over nogen bilvrag, der spolerede tyskernes udsigt over Skåne, Halland og Blekinge og jyderne nægtede at sætte et pænt hegn op, de var reserveret til Skagen.

 
Fjernen Sie bitte dem Bilwragh! Nichts? Dan® kommt wir runter og sparken Ihren grosse Jütisches Nuhmse!
 
Sure tyskere med grim udsigt

Nu gik jyderne i panik. De kunne selvfølgelig bare rydde op i deres baghave, men det gad de alligevel ligegodt ikke. Så kom en af dem på en idé:

 
Wi ringer æfter Dan®! Så ka han tæwe æ tyskaaar ow så fåhr han bar di hiel!
 
En gæv jyde, der ikke gad rydde op

Og sådan blev det. Dan® og hans gæve gallere sjællændere kom og tyskede tæskerne ved Kohave og fik som tak hele Jylland forærende. I stedet for at kalde sig konge over Sjælland, Møn, Lolland Falster og Jylland, anbefalede Dan®s spindoktorer, at han kaldte hele møget for ... (kunstpause - tæl venligst til 5, inden du læser videre) Dania®. Ha! Du troede lige det var Danland®, hva'? Ha!

Hvad så med Fyn?Rediger

Fyn var s'gu sin egen. Ligesom i dag, hvor Fyn stort set er momsfrit område[2].

Hva så mæ Bornholm?Rediger

Se det er en helt anden historie, den gemmer vi til Hammershus.

Danernes landRediger

Dette ultrakorte navn (Dania, hvis du allerede har glemt det). gav dog en større krise i Dansk Runeriarbejderforening, hvor man fik løn efter antallet af runer:

 
Det navn er for kort! Find på noget længere! Hvordan skal vi forvandle sten til brød, når I bruger så korte ord? Udbyttere! Kapitalister! Sorte hunde!
 
Runeristernes formand, Rune T. Kidde

Derefter skiftede landet navn til (kunstpause igen - tæl til 3) Dacia©! Ha! Der fik vi dig igen, mand! Opkaldt efter bilvragene fra før, du! Ha! Men ak. Ved overenskomstforhandlingerne i 917 fik runeristerne, der nu var blevet optaget i LO, deres krav igennem om et endnu længere navn - (kunstpause - tæl til 2) Danmark®! Ha! Nu troede du garantrisse at det var noget andet, hva'? Ha!

Hvor er han så blevet af?Rediger

Man mener med bestemthed, at han er død. Han ligger begravet lidt syd for Slesvig liiiige efter Dannevirke - ved Kovirke. Danhøjene kalder man det. Det er nu på tyske hænder. Så det hele nyttede alligevel ikke noget.

 
Slesvig? Det tror jeg nok vi gør!
 
Dansk stand-up komiker, der prøver at være morsom på Dan®s bekostning

Morale

Danmark måtte hente hjælp i Sverige for at tæve tyskerne. Måske et tip til landsholdet, herr Morten Olsen?

Er han ikke bare et sagn, ham Dan®?Rediger

Kong Dan® omtales bl.a. i Lejrekrøniken, Ynglingesaga og Saxo Grammaticus' Gesta Danorum[3]. Han er også omtalt på Spademanns. Så hvad er du i tvivl om?

Se ogsåRediger

Meget vigtige og akademisk korrekt fodnoterRediger

  1. Dan© er et indregistreret varemærke. Derfor må du betale 25 øre for at sige ord som såDan©, hvorDan© osv. Pengene skal overføres til en efterkommer af Dan©, udpeget af Dan©sk Varemærkebeskyttelsesforening. Eller mig. Det sidste er det nemmeste. Bare læg dem i hatten, når du går forbi.
  2. Og skattefrit, hvis der stod til Ny Alliance
  3. Dette er dog ikke nok til at berolige kildekritikerne. Hvis kongen ikke findes på Google, så eksisterer han bare ikke! Basta!