DNA
DNA er betegnelsen for det genetiske visitkort man lægger, når man har sex, eller bare lige får lyst til at bløde på andre.[3]
Forkortelsen står for Deaktiveret Nukleart Affald. Hvis du nogensinde har set en 1.200 meter lang vindeltrappe, der ligger snoet, som en "fuglerede" på et fiskehjul,[4] så har du en idé om, hvordan DNA ser ud i et elektronmikroskop.
Meningen med DNARediger
DNA's betydning for mennesker er meget forskellig. Nogle kan klare sig med intet eller meget lidt, viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet[5], mens andre har brug for store mængder DNA, når de skal forklare deres adfærd over for sig selv, familien og retssystemet.
Generelt antages det, at mængden af DNA i et individ har indflydelse på både adfærd, helbred og udseende. Derfor dukker DNA ofte op i debatten om, hvor meget vi er påvirkede af arv og miljø.[6]
Også i retssystemet har DNA fået en voksende rolle. I faderskabs- og kriminalsager har politiet nu meget stort fokus på at indsamle DNA, og der uddannes særlige DNA-hunde, så der kan opsnuses mest muligt DNA bl.a. i lufthavne, nærmiljøer og på gerningssteder.
Fakta om DNARediger
- DNA hverken lugter eller smager af noget
- I Singapore er DNA forbudt på offentlige steder
- DNA består af fire bogstaver (CAGT), som kan kombineres i det uendelige. Derfor kan DNA også opbevare information uendeligt og i uendelige mængder.[7] Et kilo DNA kan rumme så meget viden, at det kan forklare meningen med livet
- Fra USA har der været forlyder om crack-DNA
- I en prøveboring af grundvand fra Ringsted i 2007 blev der konstateret DNA i drikkevandet
- Det er lykkedes forskere i Korea af fremstille DNA kunstigt
Gensplejsede fodvornoterRediger
<references> Clustered regularly interspaced short palindromic repeats|
- ↑ 9-tallet er der kun for at få det til at se mere videnskabeligt ud
- ↑ CAS9 udfører denne forespørgsel ved at vikle fremmed DNA ud og kontrollere, om det er komplementært med de 20 basepar i afstandsområderne, som er styret af RNA. Hvis DNA-substratet supplerer det styrende RNA , så spalter CAS9 den invaderende DNA. Hvor svært kan det være?
- ↑ eller på deres ejendele
- ↑ Vel at mærke af multiplikatortypen, hvor spolen roterer med under kastet
- ↑ Milena Penkowa: DNA & the Brain, Gyldendal 2003
- ↑ Dit DNA tvinger dig til at handle som du gør!
- ↑ Denne information kan der redigeres i med det organiske klippeværktøj CRISPR (Clusterfucked Repetitive Interspaced Sybarite Palindromic Randomness), så man fx kan give grise vinger, handicappede hjulben og dig kunstig intelligens